SpoonyOne

Hvis man godt kan lide computerspil, og godt kan lide anmeldelser der er seriøse, så skal man ikke gå på Youtube og finde SpoonyOne og hans Reviews af spil. Hvis man til gengæld har spillet Final Fantasy VIII, Phantasmagoria 2, Fallout 3, Guitar Hero World tour, you name it, og gerne vil grine af en sur mand der sviner disse spil som var mere eller mindre dårlige, ja så skal man bare se Spoony gå amok over alt i disse stakkels spil.
Spoony er ikke kun en bitter mand, han er faktisk genial og jeg har mistet en masse timer ved at glo på hans reviews. det er da helt vildt så sur den mand han er.
helt klart at anbefale.

Min mobiltelefon

Jeg synes det er skrækkeligt, så meget en mobiltelefon pludselig betyder for mig. Jaa, lige pludselig får man nogle spændende at snakke med og så kigger man på den åndsvage telefon konstant, hvorfor fanden gør man da også det?
Jeg er nu glad for at have skiftet nummer og sluppet af med en masse mennesker der altid skal sende åndsvage kædebeskeder eller romantiske beskeder om hvor sød jeg er. Jeg er da ikke sød, hold op, jeg er en sur, underlig nød. Jaa, man må sige at jeg ikk helt forstår det, men det er nu altid rart at slippe for det. Nu kan jeg endelig være mig og min mobil uden at blive spammet igen. Det er nu alligevel uhyggeligt at man som intelligent, nørdet pige er nødt til at skifte nummer hver halve år fordi man bliver så pisse træt af folk der pludselig finder interesse i at fortælle en hvor dejlig man er.
Drenge forstår det vel ikke, det skal vel sparkes hårdt i skridtet før det fatter at man ikke er interesseret.
Og jeg kender mange tøser der synes det er fantastisk at blive jagtet, men det er da træls at man ikke engang kan have folks telefonnumre i frygt for at blive "spammet" med kærlighedsbeskeder om alt muligt åndsvagt. Hvorfor er det at man ikke kan lave noget socialt med to / tre af sine meget nørdede, meget hyggelige venner uden at de straks tror der er noget?
Men i hvert tilfælde kan min mor nu få fat i mig igen, og det er hun glad for.
Mobilen... svaret på alle min mors problemer når det kommer til mig, jaa... Dejligt at hun kan få fat i mig, det er nu rart at snakke med sin mor.

Citat: Kristian Færge "Facebook er jo bare Arto for voksne"

Hmm, nu har jeg været facebook et stykke tid, og jeg ser tre hovedsaglige måder det bliver brugt på.
Det ene er et kulturrum hvor der er diskussioner omkring mangt og meget, der voksne som gamle der argumenterer deres sag på et forum eller i en klub. 5 point til Facebook.

Det andet Facebook bliver brugt til at kommunikation imellem folk generelt. Arbejdsgivere kommer ind og ser på mulige nye medarbejdere hvis de har fået ansøgninger. Nogle gemmer billeder fra fester og hyggelige ting og venner snakker sammen. Der er reklame for produkter og der er firmaer der promoverer sig selv. Der er klubber får rollespillere, computernørder, hunde freaks, hestetøser, sataniser You Name it. 5 point her også.

Det sidste er det der gør at jeg giver Kristian lidt ret. Facebook bliver brugt til dating og teenage fnider. Det er trist at se billeder af piger der viser deres krop frem og sminker sig, eller mænd der står halvnøgne foran et spejl. Det er pisse træls at få opmærksomhed fra gutter langt væk fra fordi "Du ser sku da lækker ud" SERIØST tag jer da sammen?
Det kan godt være det er mig der er underlig, men jeg finder ingen interesse i den form for kontakt, så er det sagt.
- 5 point til Facebook.

Når jeg nu sidder her og reflekterer over mit liv som Facebook bruger i løbet af fire måneder, ja så har jeg været igennem Arto perioden, jeg har været emo-punker og villet have opmærksomehd på nettet, jeg har skrevet digte og jeg har forsøgt at få opmærksomhed fra verdenen.
Jeg har ikke noget behov for at være på Facebook og jeg kommer nok ikke igen.


__________________________________

Facebook Del 2. Jaaa, Facebook har fanget min opmærksomhed igen, og man kan sende hyggelige Emails til hinanden og se kalender, oh, mig og Facebook er igen venner, for en stund.

iGoogle

Jeg hader det allerede med passion og kan slet ikke se det smarte i denne nye, "Smarte" google ting. Den kan ikke rigtigt noget min blog ikke kan, ud over at lave en google søgning. Jeg får aldrig brugt den må jeg indrømme, får det er alligevel vane at skrive www.google.com når man skal finde noget, selv hvis jeg har min igoogle oppe vælger jeg at skrive google ind. Jeg må indrømme at vi ikke er gode venner, altså mig og igoogle, og vi bliver det nok heller ikke lige med det samme.
Jeg må indrømme at jeg ikke engang har gidet at spilde særligt meget af min tid på den med gadgets og så videre, og jeg ikke engang gider lærer den at kende, får den er får mig utroligt overflødig.
Så er det sagt.

Youtube. En tidsrøver?

Har i nogensinde prøvet at side på Youtube og finde en enkelt film? Og så bliver en enkelt film til mange? Måske kommer man til at bruge hele timer på intet?
Det gør jeg i vært tilfælde.
Jeg kan nemt bruge flere dage på Youtube hvis bare jeg finder et eller andet. Men hvad kan Youtube egentligt bruges til? Jeg bliver ikke mere klog af at se på folk der tæver hinanden med papsværd eller laver sjove numre med hinanden eller anden falde på halen komedie, er Youtube faktisk bare en tidsrøver?

Jeg kan nemt sidde oppe til klokken 2 - 3 stykker om natten, kun for at surfe youtube film og hygge mig med det, men det kræver vel også man synes det er sjovt? det jeg godt kunne tænke mig at vide, er hvor mange ud over mig der har samme problem? Smid da endelig en kommentar hvis du mener noget andet end mig om Youtube, eller hvis du er enig med mig i at det ikke er meget andet end en Tidsrøver.

Informationer der bare strømmer ind. RSS feeds

RSS feeds, er de smarte? Det synes jeg de er, det at jeg kan læse en blog og se nyheder samtidig er da smart smart. Det er dejligt oplysende at kunne læse nyheder alle steder, men det er også fantastisk forstyrrende får den egentlige information der er på siden, RSS feeds drager nemlig nogens fokus væk fra mine indlæg og over på nogle ting de alligevel godt kunne finde på Politikkens hjemmeside.
Jeg har nemlig taget mine feeds fra Politikken, det er den avis jeg selv holder og den avis jeg selv læser mest.

Det var utroligt nemt når man lige har styr på det basiske. http://www.politikken.dk/ var rigtig hjælpsom med hvordan man gjorde, og Saxo var også rigtig god. Berlinske tidende havde jeg lidt sværere ved, og jeg havde ikk meget interesse i det de kunne tilbyde, så det sprang jeg let og ellegant over.
De sidste feeds er min store interesse WoW. Det er nyheder fra deres hjemmeside og det er informationer jeg kan bruge til når jeg spiller online.

Et problem med Feeds er vel altid at man ikke selv sidder og læser alle artiklerne igennem, fordi både dovenskab og tid ikke tillader det, men derfor får man også et "tilfældigt" udvalg af nyheder ud fra den ret brede kategori man har valgt. Det giver et overordnet billede af hvad der sker lige nu ude i verden, men får rent faktisk at finde ud af noget er man nødt til at klikke ind selv og læse videre.

Generelt skal man jo ikke læse over de overskrifter der bare står som navn på linket og så tro at man nu er belært og informeret til punkt og prikke, men man kan sagtens bruge det som appetitvækker og en måde at frasortere på, men får rent faktisk at vide noget om emnet er man jo nødt til at klikke og læse videre.

Se med fantasiens øjne

Hvad er fantasien? Hvor kommer den fra, hvad bruger vi den til?

Fantasiens øjne er hvad man gør det til, men alle har dem i større eller mindre grad, får jeg tror på at alle mennesker nyder den der virkelighedsflugt som fantasy skaber. Mange finder også Ringenes Herre dumt og kedsommeligt, men der er altid noget der fanger. Selv Science fiction er i sin forstand vel fantasy?Hvad er fantasy?
Fantasy er blot en fortælling fra et andet, opfundet univers, der somme tider indeholder Fabeldyr og magiske væsner. Med det kan man vel sige at alt er fantasy så længe det er fiktivt og fungerer i et andet eller parallelt univers?

Det er vel lige så svært at svare på som mange andre ting, og som ny studerende på en stor, voldsom uddannelse kan jeg ikke umiddelbart svare, men en dag, når jeg er modnet og springer ud herfra, ja der kommer der måske et svar på dette problem. Men det tager tid og år.

Med hensyn til mig selv, ja så er jeg en ung studerende på Aalborg biblioteksskole og muligvis næste år på Universitetet også, det er der ikke helt styr på, får livet er et kæmpe indkøbscenter og man kan vælge på alle hyller i min alder. Men alt det er vel ikke hvem jeg her. Hvem er jeg så? Er jeg min facebook profil? Er jeg det væsen du møder på gaden i skolen eller er det ikke en facade lige som alt andet? Er jeg så den lille pige der sover trygt i hendes seng og spinder som en glad killing? Hvordan kan man beskrive sig selv når man er så ung, at det er umuligt at vide det?
Er jeg Lykkelig? Epikur (En gammel græker fra ca. 342-271 f.kr.) mente at det er umuligt for at menneske at vide om han er lykkelig før han ligger på hans dødsleje, først der kan man kigge tilbage på sit liv og kalde sig lykkelig. Har han ret? Ved man hvem man er før man ligger på sit dødsleje og ser tilbage?
Hulelignelsen af Platon giver et godt modstykke til Epikur, hvordan mennesket er fanget i en verden af skygger, men nogle mennesker søger efter lyset, og finder den virkelige verden. Det kloge, nysgerrige menneske søger lyset, mens de fleste vender tilbage til deres verden af skygger.
Så det menneske der søger lyset og sandheden, ved han hvem han selv er?
Er jeg det nysgerige eller det skræmte menneske?


Hvorfor blogger jeg? Hvorfor bruger jeg tid på at blogge? Fordi jeg umuligt kan informerer alle om alting mundtligt og har et behov for at fortælle om mit liv? Fordi jeg vil tjene penge på at andre læser hvad jeg skriver? For at oplyse og anmelde fordi jeg selv mener jeg er kvalificeret til at anmelde ting? Eller fordi jeg har et behov for at selvpromovere? Hvem ved egentligt hvad der inderst inde sker i et menneske når det har et behov for at ligge skreven tekst om den selv ud på nettet?

Jeg har selv en blog, ud over den her, og det er vel fordi jeg gerne vil promovere mig selv, eller faktisk, fordi jeg gerne vil promovere min kunst, men er det så anderledes end alle andre?

Det at blogge finder jeg et utroligt interessant fænomen, det at man som individ har mulighed får at dele ting med omverdenen er utroligt, åbent og nyt, og hvad folk skriver på deres blog er jo op til dem, men da jeg er nysgerrig gad jeg godt vide.. Hvad sælger en blog? Hvad fanger andre menneskers nysgerrighed, fæstner dem til skærmen og får dem til at læse det her?Læser du overhovedet det her eller er du får længst gået videre til en Facebook af dine venner du fandt mere interessant?
Dit svar er nej, får ellers havde du ikke læst spørgsmålet, men jeg er sikker på at mange giver op så snart de ser lang tekst.
Hvordan fanger man så brugeren og fastholder deres koncentration?
Jeg kunne altid skrive om mine perverterede fantasier, det ville selvfølgelig fange flere. Eller om morbide informationer om mishandlede dyr, får det morbide har altid interesse får de fleste, menneskets nysgerrighed er tit over mod sådanne emner.
Men hvordan skriver jeg om noget, helt normalt, og stadig fanger læseren nok til at han eller hun bliver på min blog?
Jeg har ingen ide.